Løsninger til lagerautomation

SmartPack AI

SmartPack AI automatiserer hele processen fra løse produkter til en mærket, lukket og forsendelsesklar papkasse.
Ved at kombinere 3D-vision, intelligent valg af kassestørrelse og robotstyret håndtering vælger systemet den bedst egnede emballage, pakker produkterne effektivt og sender den færdige kasse videre til næste trin i ordreflowet.

Den rigtige kasse; valgt automatisk

Effektiv pakning begynder med at vælge den rigtige kassestørrelse.

SmartPack AI anvender præcis 3D-vision til at scanne produkterne og fastlægge deres mål, inden pakningen begynder. På baggrund af de registrerede data vælger systemet den bedst egnede papkasse blandt de tilgængelige størrelser. Det reducerer unødvendig luft i kassen, begrænser forbruget af emballagemateriale og kan mindske volumen og omkostninger ved forsendelsen.

Løsningen kan som standard udstyres med op til tre automatiske kasseformere. Antallet og konfigurationen tilpasses de kassestørrelser, der skal anvendes i driften. Når den korrekte kasse er formet, transporteres den automatisk frem til robotstationen.

Det skaber en kontrolleret proces, hvor emballagen vælges ud fra de produkter, der faktisk skal pakkes – i stedet for medarbejderens vurdering eller en fast standardkasse til alle ordrer.

Intelligent robotpakning

Ved pakkestationen registrerer 3D-kameraet hvert produkts form, mål og placering. Robotarmen griber derefter produktet og placerer det præcist i den valgte papkasse.

Det AI-styrede håndteringssystem kan tilpasse sig produkter med forskellige former og vægte. Det gør det muligt at pakke blandede ordrer, uden at alle produkter skal følge ét fast og foruddefineret pakkemønster.

Når kassen er fyldt, kan den automatisk fortsætte gennem de resterende pakketrin:

  • Automatisk påføring af label
  • Lukning og forsegling af papkassen
  • Kontrol af vægt eller volumen
  • Overførsel til transportbane eller sorteringsanlæg
  • Automatisk routing til den korrekte afsendelsesdestination

Resultatet er en sammenhængende pakkeproces, der reducerer gentaget manuelt arbejde og skaber et mere stabilt flow fra ordrebehandling til afsendelse.

Integreret omkring jeres drift

Standardsystemet er udviklet til papkasser på op til 600 × 400 × 300mm. Der kan desuden leveres en udvidet konfiguration til kasser på op til 800 × 600 × 400mm. De enkelte produkter kan typisk veje fra 100 g til 8 kg.

Styrings- og AI-platformen er baseret på teknologi fra Siemens. Yaskawa er den anbefalede robotarm, men andre robotmærker kan integreres, hvis projektet kræver det.

En komplet installation kan blandt andet omfatte; Flere automatiske kasseformere, Transportbaner til produkter og papkasser, Automatisk mærkning, Lukning og forsegling af papkasser, Kontrol af vægt og volumen og efterfølgende sortering.

Klar til at automatisere jeres pakkeproces?

Ready to Transform Your Warehouse?

Support gennem hele processen

CoreConvey følger projektet fra den første afklaring til den løbende support efter installationen.

Smartpick unloader by CoreConvey